Mindfulness øvelse - hvad du hører
Lyt nærmere til hvad du hører i øjeblikket
Fokusområde: Omgivelserne — hørelsen
Formål: træner hørelsen med både åben opmærksomhed og fokuseret opmærksomhed
God mod tankemylder
Denne øvelse kan være god til at få fokus væk fra dine tanker, idet du vender din opmærksomhed væk fra dit eget indre. Udad - mod omgivelserne.
Tankevandring er normalt!
Dine tanker vil vandre væk engang imellem, helt naturligt. Når det sker, så vend tilbage til øvelsen. Husk at det kun er godt - hver gang du opdager tankevandring, træner du din mindfulde opmærksomhed.
Hvad du hører
Du kan have åbne eller lukkede øjne.
Vend hele din opmærksomhed mod hvad du hører med ørerne i dine omgivelser.
Lad din opmærksomhed være fri til at lytte til alle lydene på én gang.
Der vil være lyde foran dig, bagved dig og i siderne, oppe eller nede.
På et tidspunkt vil opmærksomheden lande på en bestemt lyd.
Lyden kan være konstant eller komme engang i mellem. Måske kommer den kun én gang.
Hvis lyden er konstant, så vend hele opmærksomheden mod lyden.
Når du lytter, så læg mærke til detaljer i lyden. Måske varierer den meget eller bare en lille smule.
Måske består lyden af flere lyde.
Måske er det ord - men gør dit bedste for at høre ord som lyde uden betydning.
Hvis lyden kommer og går, så lad opmærksomheden være fuldt til stede mens lyden er der.
Læg mærke til, når lyden forsvinder - og når den kommer igen.
Læg mærke til detaljer i lyden.
Hvis lyden kun kommer én gang, så læg mærke til så meget du kan nå, mens den er der.
Og lyt til stilheden det sted i rummet omkring dig, hvor lyden var - foran, bagved, i siderne, op eller ned.
På et tidspunkt flytter opmærksomheden sig videre til andre lyde.
Hold et roligt tempo.
Gentag.
Vær ikke-dømmende og neutral
Det du lytter til kan i princippet sætte tanker og måske følelser igang. Det er ikke meningen i denne øvelse! Du vender opmærksomheden udad - så lad den blive dér.
Husk at have en neutral indstilling overfor det, du bemærker med dine øjne.