Mindfulness mod angst
Angst er en misforstået trussel
Angst opstår, fordi hjernen misforstår nogle signaler og tolker det som trusler mod én.
Signalerne kan f.eks. være konkrete sanseindtryk som f.eks. høje lyde eller fornemmelsen af rum og plads.
Som regel er det også koblet til tankerne. Vores tanker og forestillinger kan også føles meget virkelige og kan bidrage til at forstærke angsten. Man tænker på nogle situationer og kan straks mærke angsten - som regel er det nok til at man undgår situationen. Imens vokser angsten for fremtidige situationer.
Mindfulness modvirker angst
Mindfulness træner evnen til at være i nuet. Dvs at mærke kroppens signaler præcis som de er - hverken mere eller mindre.
Og samtidig at opleve tanker som det de er - tanker. Mindfulness opstod som en måde at “gennemskue illusionen” af tanker og forestillinger og det er stadig den mest effektive metode til at fjerne angst.
I mindfulness laver man mindfulness øvelser som træner hjernen til at forholde sig på en ny måde overfor tanker, følelser og sanseindtryk. Man lærer bla at lade tanker passere og at opleve dem afkoblet vha såkaldt åben opmærksomhed.
Generelt kan man måle at mindfulness reducerer overaktiviteten i hjernens frygt-center, amygdala. Derfor reducerer mindfulness-øvelser på kort og langt sigt følelsen af angst.
Prøv en mindfulness øvelse mod angst
Der er flere mindfulnessøvelser, der er effektive mod angst, men prøv f.eks. Mærk kroppen hvor du neutralt bemærker hvad der er i kroppen lige nu, fokuseret på de rent fysiske fornemmelser. Det er altså ikke “angst” du mærker - men blot “trykken”, “spænden”, “varme” osv. Det hjælper til at reducere hjernens tolkning af de fysiske signaler som en trussel.
Hav tålmodighed - det er ikke den enkelte øvelse, der “fjerner angst”. Det er gentagen brug af mindfulness, der gør at kroppen og hjernen efterhånden reagerer anderledes. Til sidst er der ikke længere nogen ufrivillig reaktion på sanseindtryk og tanker. Angsten er væk.
Guidet mindfulness som terapi
Mindfulness kan også bruges som individuel terapi mod angst. Her bliver man guidet med mindfulness og man bruger altså mindfulness metoderne til mere direkte at neutralisere de sanser, tanker og følelser som angsten består af.
Mere om mindfulness som terapi - metoden BSAFE.